Håndtering af bærbar computer

Bærbare computere er sårbare, og man skal være særligt opmærksom
på, hvordan bærbare behandles. Nogle af skaderne kan udgåes, hvis
computeren behandles korrekt.

Stikket

Tag altid alle stik ud, før du lægger computeren tilbage i tasken.
Undgå skæve træk i ledningerne og undgå, at folk snubler i ledningen,
mens stikkene sidder i computeren. På den måde kan du undgå, at
stikkene inde i computeren knækker af.

Skærmen

Undgå at trykke computeren i tasken – for eksempel ved at fylde
tasken for meget op med bøger eller andet, der kan trykke skærmen i
stykker. Navnlig strømforsyningen bør ikke lægges oven på skærmen.
Du risikerer, at skærmen flækker.

Støv og fugt

Undgå støv, røg og dyrehår, da det kan få computeren til at ’brænde’
sammen. Undgå derfor for eksempel at sidde med computeren i
sengen,da soveværelser bl.a. kan være støvfyldte rum.

Undgå at lægge vandflasker i samme taske som computeren, da der
en risiko for, at flasken lækker eller knuses.

Undgå at lægge computeren i solen – for eksempel i en varm bil.

Undgå at lægge computeren et meget koldt sted, der kan dannes
kondensvand i den, når den igen kommer i stuetemperatur.

Undgå at sidde med computeren på skødet, da ventilationsåbningerne
i bunden af computeren tildækkes på den måde. Det kan også få
computeren til at brænde sammen.
Se evt. mere på www.forbrug.dk