Hvordan gør man lige det?

Nu er det ikke kun Facebook der tracker os – det gør Google og andre også.

Der findes flere måder og det er subjektivt hvad man synes fungerer godt

Man kan gøre brug af en eller flere muligheder

  1. Deaktiver alle cookies
  2. Deaktiver 3.parts cookies
  3. Deaktiver Javascript
  4. Brug Firefox
  5. AdBlock Plus add-on
  6. Ghostery add-on

Den første mulighed findes i alle browersere, men den betyder også at sessionsbaserede webshops ikke fungerer korrekt. Den betyder også at sessionsbaserede website login ikke fungerer. Det er altså ikke en mulighed der kan anbefales da den er upraktisk men effektiv.

Den anden mulighed findes også i alle browsere. Her indstilles browseren til kun at tillade cookies fra det aktulle websted du besøger. Da det er ikke altid en cookie der bruges til data-indsamling men også Javascript.

Javascript bliver ofte leveret fra CDN servere. CDN står for Content Delivery Network eller på dansk Netværk som leverer indhold. Disse scripts har fri adgang til din browser og alle de oplysninger som browseren kan hente fra styresystemet (Windows, Linux, Mac OX etc). At deaktivere Javascript fuldstændigt er også upraktisk men effektivt.

Jeg har i mange år brugt Firefox som min primære browser, fordi jeg synes den er den bedst – hvilket i høj grad er subjektivt.

En af fordelene ved Firefox er det store brugerland der findes med forskellige tillægsmoduler (add-ons) der tilfører Firefox ekstra funktionalitet.

Et af de bedste moduler er AdBlock Plus. Dette modul konfigureres ved hjælp af nogle lister hvori der opsættes kriterier for hvilke ting der skal filtreres ud inden det præsenteres i Firefox. Listerne kan man selv lave eller man kan abonnere på filterlister fra andre brugere.

Desuden findes modulet Ghostery som blokerer for brugen af tracking cookies, tracking images mv.

Samlet set giver det en velfungerende web oplevelse fri for reklamer og tracking uden at det indvirker på webshops og logins.