Den treenige gud

I dag – i det 21. århundrede – bekender en tredjedel af jordens befolkning sig som kristne, og betragter den treenige gud som en endegyldig sandhed der ikke kan bestrides.

Spørgsmål til afklaring:

  • Hvor kommer den fra?
  • Er der grundlag for den?
  • Hvad mente de første kristne?
  • Stemmer den med De Hellige Skrifter – Bibelen?
  • Hvorfor tror så mange på den?
  • Har det egentlig nogen betydning?

Hvor kommer den fra?

Begyndelsen

Kejser Konstantin

Den kristne guds-opfattelse har, siden det 4. århundrede, været genstand for mange diskussioner og stridigheder; så mange, at Kejser Konstantin i det 4. århundrede gennemførte et kirkemøde med den koncensus at definere og homogenisere den kristne guds-opfattelse.

  • http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/gr-forfattere.htm
  • http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Trosbekendelser.pdf
  • Kirkemøde Nikæa 325 e.v.t

  • Kirkemøde Konstantinopel 381 f.v.t

Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse

Den athanisianske trosbekendelse

Kristendom

I artikelen ‘Hvorfor er treenigheden ikke sand?’* citerer skribenten følgende anerkendte opslagsværker:

The New Encyclopedia Britannica: “Hverken treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det Nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte shema i Det Gamle Testamente: Hør Israel ! Herren vor Gud, Herren er én (5. Mosebog 6:4)..Læren udviklede sig gradvis i løbet af flere hundrede år og under megen strid..I slutningen af det fjerde århundrede..havde treenighedslæren i det væsentlige antaget den form, som har holdt sig siden da.” – 1976, Micropædia, bd. X, s. 126.

The New Catholic Encyclopediar: “Formuleringen én Gud i tre personer, var ikke helt fastlagt og ikke fuldt optaget i det kristne liv og i den kristne trosbekendelse før slutningen af det fjerde århundrede. Men det er denne formulering, der har førsteret på betegnelsen treenighedsdogmet. Hos de apostolske fædre var der intet, der blot tilnærmelsesvis lignede denne tanke eller opfattelse” – 1967, bd. XIV, s. 299.

The Encyclopedia Americana: “Kristendommen har sin rod i jødedommen, og jødedommen var strengt unitarisk (troede på Gud som én person). Vejen der førte fra Jerusalem til Nikæa kan næppe siges at være lige. Det fjerde århundredes treenighedslære genspejlede ikke de første kristnes lære om Guds natur; den afveg tværtimod fra den lære.” – 1956, bd. XXVII, s. 294 L.

Nouveau Dictionnaire Universel: “Den platoniske treenighed, der selv kun var en tilpasning af ældre tiders treenigheder som stammede fra tidligere folkeslag, ser ud til at være den filosofiske treenighed af attributter der blev oprindelsen til de tre hypostaser, det vil sige guddommelige personer, som de kristne kirker lærer..Denne græske filosofs (Platon, fjerde årh. f.v.t.) opfattelse af den guddommelige treenighed..findes i oldtidens hedenske religioner”. – Paris, 1865-1870, redigeret af M. Lachâtre, bd. 2, s. 1467.

Gads Danske Bibelleksikon: “Læren om treenigheden blev udviklet i oldkirken, og dens forsøg på at udtrykke det kristne gudsbegrebs egenart ved hjælp af begreber, der er hentet fra græsk filosofi..Der er almindelig enighed om, at der ikke i Ny Test. findes nogen lære om treenighedsdogmet, og det eksegetiske spørgsmål bliver derfor, om der i Ny Test. findes holdepunkter for denne formulering af det kristne gudsbegreb. I denne forbindelse har man i første række henvist til de steder i Ny Test., hvor vi møder den treleddede formel: Faderen-Sønnen-Helligånden..Disse steder kan.ikke betragtes som det primære grundlag for læren om treenighed. Ny Test. er fremmed for de senere oldkirkelige spekulationer vedrørende forholdet mellem de tre “personer” i Guds væsen”. – 1982, bd. III, sp. 598, 599.

Kildemateriale:

Finn Sørensen Hvorfor treenigheden ikke er sand