Debat indlæg på videnskab.dk

Kommentar til indlæg på videnskab.dk

Artiklen handler ikke om hvorvidt Gud findes eller ikke findes, men om Gud interesserer sig for mennesker eller ikke og hvis Han interesserer sig for mennesker – hvorfor tillader hans så ondskab og ulykker.

Jeg forstår at Guds navn (forekommer 6828 gange hebr.: יהוה, JHWH) for nogle er som en rød kappe for en tyr.

Jeg forstår også at der er en hårfin grænse mellem missioneren og debat, men eftersom debatten tager sit udgangspunkt i verdens ældste religiøse bog kan det ikke undgås, at mennesker med en religiøs opfattelse henter deres argumenter fra Bibelen.

Lad mig kommentere direkte på spørgsmålet som er artiklens overskrift

Hvorfor tillader Gud ondskab og lidelser?

I artiklen henvises til det epikuræiske paradoks (3. århundrede før Kristus), den bibelske beretning om Job (1600. århundrede før Kristus), Leibniz og Voltaire (1800. århundrede efter Kristus).

Teodicé problemet opstår fordi vi forsøger at forstå Guds hensigt og Guds person set fra en menneskelig synsvinkel.

Citat fra artiklen:
„Hvordan Gud kan kaldes retfærdig, når man tager den meningsløse lidelse i
verden i betragtning, er også emnet i fortællingen om Job, der er et af
Bibelens, ja, verdenslitteraturens, hovedværker.“

I beretningen fortælles det at alle gudssønner var samlet foran Gud og blandt dem også Satan(hebr. modstander). Vi skal huske at den gudssøn der kaldes Satan er ham der ca. 2.500 år (iflg. biblens kronologi), i skikkelse af en slange (identificeres i Åbenbaringen 12:9; 20:2) havde løjet overfor Eva og forledt hende til at være ulydig mod Gud. Ved den lejlighed (i Eden) udfordrede Satan Guds ret til at afgøre hvad der var godt og ondt.

Da alle gudssønnerne nu er samlet – spørger Gud Satan om han har bemærket Job. Gud roser Job for at være retfærdig og for at være lydig mod Gud.

Men Satan håner Gud og rejser spørgsmålet om hvorvidt Job virkelig bryder sig om Gud – mon ikke det mere handler om at han har alt hvad han bryder sig om, lever et godt liv, har en dejlig kone, dejlige børn, store flokke af husdyr, masser at tjenere – i det hele taget lever et luksus liv.

Husk at det er en – om man så må sige – offentlig forsamling.

Alle hører Satan sige ‘Gud – du er jo en kylling – jeg kan ikke røre ham – men du – du tør jo ikke tage alt det fram ham. Du skal bare se – tag alt fra ham og han vil forbande dig.’

Gud tillader Satan at gøre med Job som han vil – blot må han ikke røre manden selv.

Efter 1. runde står det 1-0 til Gud, men Satan giver ikke op så let.

Så han udfordrer endnu en gang.

Alle hører igen Satan sige: ‘Gud – det går slet ikke. Vi kommer ingen vegne når du beskytter ham og jeg ikke må røre ham. – Så må du selv gøre det – gør hans liv til et mareridt og jeg siger dig – han vil forbande dig.’

Så giver Gud ham lov til at forsøge igen – men alligevel med den begrænsning at han ikke må tage hans liv.

Og så bliver det slemt for Job – læs selv beretningen.

Så Satan har rejst 2 spørgsmål
1. Gud har ikke retten til at være Gud, Konge og Hersker over mennesker (Edens have).
2. Mennesker adlyder kun Gud fordi de får noget for det (Beretningen om Job)

Men var blev resultatet – 2-0 til Gud.

Gud har ligeledes et andet tidsperspektiv.

I Bibelen – Salme 90 vers 4 „For tusind år er i dine øjne som dagen i går, når den er forbi, og som en nattevagt.

Så for Gud er der (iflg. biblens kronologi) ‘kun’ gået knap en uge!

Vi mennesker står faktisk i samme situation som Job.

Satan plager menneskeheden med alle mulige prøvelser for at få dem til at forbande Gud.

Artikel på videnskab.dk

Hvorfor tillader Gud ondskab og ulykker?

Dette er overskriften på en artikel på videnskab.dk og den ledsagende debat har overskriften ‘Er Gud god?’.

Kan man bebrejde en far der i en lang periode bærer over med og har tålmodighed med sine børn, i håb om at de med tiden vil indse det fornuftige i at følge hans vejledning?

Ligesom en far har et navn han kendes ved, har Gud et navn han kendes ved – Jehova.

Det er ikke Jehova Gud der er årsag til lidelser og ondskab.

I Jobs tilfælde er det helt tydeligt hvem der var årsag til hans lidelser – Jehovas modstander, Satan.

Det fremgår af beretningen at Satan påstår at mennesker ikke er lydige mod Gud fordi de ønsker men fordi de har fordel af det.

Guds modstander – Satan – er den virkelige årsag til lidelser.

Det blev han da han forførte den første kvinde ved at tilbyde hende lighed med Gud. Da hun spiste af frugten gjorde hun oprør mod Gud og Adam valgte – af misforstået loyalitet – at stille sig på sin hustrus side.

Satan havde været en del af Jehovas familie i himlen men var blevet klog i egne tanker og mente han kunne gøre det samme som Jehova. Da Satan blev Guds modstander fik han herredømmet over jorden. At dette er tilfældet bekræftes mindst 2 gange af Jesus.

Mattæus kapitel 4

8 Endvidere tog Djævelen ham med sig til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed, 9 og han sagde til ham: „Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og udfører en tilbedelseshandling over for mig.“ 10  Så sagde Jesus til ham: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“

Johannes kapitel 14

30  Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens hersker kommer. Og han har ikke noget tag i mig,

Satan fremførte to påstande – stridsspørgsmål – som berører os alle

  1. Jehova har ikke retten til at være Gud, Konge og Hersker over mennesker (Edens have).
  2. Mennesker adlyder kun Jehova fordi de får noget for det (Beretningen om Job).

Der var milliarder engle til stede i himlen da Satan udfordrede Jehova. Hvis Jehova havde udslettet oprørerne med det samme ville der for altid have været uvished om det kunne have været rigtigt.

Jehova besluttede derfor at afsætte en periode så alle kunne få syn for sagen.

I denne periode ville Jehova Gud tillade at mennesker udøvede deres frie vilje til bedømme hvad der var godt og ondt. Da vi er skabt i Guds billede har vi en mulighed for at styre vores frie vilje og vi har endda fået et ‘kompas’ – nemlig vores samvittighed. I Bibelen – Brevet til Romerne skriver Paulus i kapitel 2

14 For når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. 15 De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.

I Athen, ved foden af Areopagus, findes en bronzeplade til minde om den berømte tale Paulus holdt i denne by. Talen findes i Bibelen – Apostelgerninger 17.

22 Paulus trådte så frem midt for Areoʹpagus og sagde:

„Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. 23 Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: ’For en ukendt gud.’ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer. 24 Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle. 26 Og han har ud af ét [menneske] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade, og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for [menneskenes] bolig, 27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. 28 For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til, sådan som også nogle af digterne iblandt jer har sagt: ’For vi er også hans afkom.’

29 Da vi altså er Guds afkom, bør vi ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed. 30 Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. 31 Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.

Det er med Jehova som med faren – han har tålmodigt båret over med os, i håb om vi vil ændre sind og følge hans vejledning. I sidste ende er det op til os personligt, at følge vejledningen Gud har givet os i sit ord – Bibelen.