Bogen der forbød andre bøger

Index Librorum Prohibitorum
(dansk: Liste over Forbudte Bøger).

Dette Index ville i dag være en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen artikel 9 og 10.

Begrebet menneskerettigheder var dog ikke på den katolske kirkes dagsorden i det 15. århundrede men der var stor begejstring for trykketeknikken da den blev opfundet.

Nogle kaldte den ligefrem for “en guddommelig kunst”. Begejstring kølnedes dog noget da kirken opdagede at den også kunne bruges til at udbrede tanker og ideer der stred mod katolicismen.

I det 15. århundrede indførtes i flere europæiske bispedømmer nogle begrænsninger, blandt andet ‘imprimatur’ (latin: ‘må trykkes’) og dette viste at bog var godkendt til offentliggørelse.

Kirken ønskede sig en liste over forbudte bøger gældende for alle katolikker.

  • 1555 Gian Pietro Carafa udnævnes til pave Paul IV og hans første befaling var at en kommission skulle udarbejde en liste over forbudte bøger.
  • 1559 Index trykkes for første gang og dette Index var gældene for alle katolikkaer.

Det indeholdt 3 kategorier:

  1. Navne på forfattere det var forbudt at læse – uanset hvad de skrev om.
  2. Titler på forbudte bøger skrevet af forfattere hvis øvrige værker var tilladt at læse.
  3. Liste over anonyme værker

Det omfattede også forfattere som ikke skrev om religiøse emner. Et tillæg til Indexet anførte oversættelser af Bibelen og pointerede at alle oversættelser til modersmål var forbudt.

Gigliola Fragnito, historielærer ved Parmas universitet i Italien har sagt at “disse forholdsregler, der omfattede alle katolikker, var kirkens første officielle forbud mod at rykke, læse og eje Den Hellige Skrift på modersmålet”.

  • 1564 blev der på grund af stor modstand mod Indexet, efter Tridentinerkoncilet, udarbejdet en revideret udgave.
  • 1571 oprettede man Indexkongregationen, der skulle revidere udgaven fra 1564.

På grund interne magtkampe blev revision stærkt forsinket. Både Inkvisitionskongregationen, Indexkongregationen og den pavelige hof-teolog skulle afgøre hvilke værker der skulle forbydes men ansvarsopgaverne overlappede hinanden og der var uenighed om hvorvidt det var biskopperne eller inkvisitorerne der skulle have mest at sige.

  • 1596 (marts) godkendte pave Clemens VIII et nyt Index men udgivelsen blev blokeret af Inkvisitionskongregationen indtil der indførtes et kategorisk forbud mod al bibellæsning på modersmålet.

Index Librorum Prohibitorum fik, med denne udgave, stort set sin endelige form. Som tiden er gået, er det dog blevet ajourført.

Protestanterne mere eller mindre samme holdning til censur som katolikkerne og nogle protestanter, som fandt deres værker opført i Index, betragtede Index som “det bedste sted at finde frem til den mest eftertragtelsesværdige litteratur”.

Når en værk blev forbudt anbragtes den på et særligt aflåst sted kaldet “inferno”. Denne opbevaring har betydet at nogle værker har overlevet og findes i dag.

  • 1917 Indexkongregationen blev opløst
  • 1966 Index “med sin censur har ikke længere haft gyldighed som kirkelov”.

Historien om Index har vist at den bog som især vakte bekymring hos de kirkelige myndigheder, var Bibelen på modersmålet.

En specialist i Index, Jesús Martinez de Bujanda, forklarer at i det 16. århundrede var “cirka 210 oversættelser af hele Bibelen eller Det Ny Testamente” opført i Index. I 1500-tallet var italienerne kendt som ivrige bibellæsere men fortegnelsen ændrede italiernes holdning til Guds ord.

„Forbudt og fjernet som en kilde til kætteri, endte det med at italienerne forvekslede Den Hellige Skrift med kætterske skrifter,“ siger Fragnito, og tilføjer: „Vejen til frelse for katolikker i Sydeuropa gik gennem katekismus … Man foretrak en befolkning der religiøst set befandt sig på børnestadiet, fremfor en befolkning der bestod af religiøst modne mennesker.“

  • 1757 Benedikt XIV gjorde det ‘lovligt’ at læse ‘godkendte’ oversættelser af Bibelen til modersmålet.
  • 1958 Der skulle gå næsten 200 år før italienerne fik den første komplette bibel baseret på oversættelse direkte fra grundsprogene.

Siden da er Bibelen blevet udbredt overalt.

På titelbladet for New World Translation of the Holy Scriptures rev. 2013 (ikke udkommet på dansk) oplyses det at oversættelsens samlede udgivelse nu er oppe på 208.366.928. Det kan tilføjes at det hele eller dele af den er trykt på over 120 sprog (http://www.jw.org/da/publikationer/bibelen/)

  • jw.org findes bibelsk litteratur på 793 sprog (2016-02-14) herunder 84 tegnsprog.
  • wol.jw.org findes et fyldigt studie-bibliotek på 233 sprog (2016-02-14)
Kildehenvisning: