Utroligt – ufatteligt

Historisk set utroligt og ufatteligt


Tidskriftet Nature har en artikel om udgravning i Marokko hvor man har fundet knogler. Denne artikel er refereret på DR.dk

Fundet af knogler, der anslås til at være omkring 315.000 år gamle, får nu forskere bag et nyt studie til at kræve menneskets historie skrevet om.

Det er utroligt og ufatteligt at man i denne kloge verden stadig ignorerer menneskets historie på jorden.

Det første menneske Adam blev frembragt og anbragt på jorden i året 4.026 f.v.t. Dette årstal baserer sig på de historiske fakta der er optegnet i den mest veldokumenterede bog i verden – Bibelen.

Eventyr eller historie

Mange betragter Bibelen som en samling eventyr og myter men de som gør det glemmer hvordan eventyr fortælles. Mange eventyr henlægger deres handling til fjerne ukendte egne og indeholder ikke nogle nøjagtige oplysninger der kan bruges til at kæde de beskrevne begivenheder sammen med noget kendt.

Dette er på ingen måde tilfældet med Bibelen. Vigtige begivenheder i Bibelen, begivenheder med historisk betydning er altid beskrevet med referencer til kendte personer og begivenheder og altid opgivet i forhold til andre kendte begivenheder. De indbyrdes relationer kongers regeringsid, årstal i deres regeringstid i forhold til andre kendte kongers regeringstid eller indsættelses år. Der er i Bibelen ført nøje regnskab med vigtige personers levetid, hvornår de fik børn, hvor de deltog i vigtige begivenheder eller skelsættende begivenheder for den enkelte person.

Således ved vi for eksempel at det menneske der har opnået den højeste levetid nogen sinde var Metusalem som blev 939 år gammel. Det er så kendt at man bruger udtrykket så gammel som Metusalem om nogen eller noget med meget høj alder.

Og Bibelens kronologi er slået fast så mange gange at det utroligt og ufatteligt at man stadig ser bort fra det.

Videnskabeligt plat

Mennesket har været til stede på jorden i lidt over 6000 år så de knogler man har fundet kan umuligt være så gamle. Det videnskabelig sensationsmageri som egner sig til at trække vores opmærksomhed bort fra presserende oplysninger som at den Almægtige som dannede Adam og igangsatte menneskets liv på jorden har fastsat en tid hvor mennesker på jorden skal stå til regnskab for deres adfærd og forvaltning.

Menneske verdenen skal for Dommeren

Da den kristne missionær Paulus var i Athen afsluttede han en tale på Areopagus med følgende ord som kan læses i Apostelgerninger 17:16-31 fra vers 29:

29 Da vi altså er Guds afkom, bør vi ikke forestille os at Det Guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed. 30 Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. 31 Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“

Hvad siger Bibelen om jul?

Hvad står der i Bibelen?

  • Bibelen nævner intet om jul
  • Bibelen nævner ikke datoen for Jesus’ fødsel
  • Den indeholder ikke noget påbud om at fejre hans fødselsdag

McClintock og Strongs Cyclopedia oplyser: “Julen højtideligholdes ikke efter et guddommeligt påbud, og den har heller ikke sin oprindelse i NT [Det Nye Testamente].”

En undersøgelse af julens historie vil afsløre at den stammer fra hedenske religiøse ritualer. Bibelen viser at vi fornærmer Gud, og krænker ham, hvis vi forsøger at tilbede ham på en måde han ikke godkender. – 2 Mosebog 32:5-7.

Juleskikkenes historie

Fejringen af Jesus’ fødselsdag.

“De første kristne fejrede ikke [Jesus’] fødsel, eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik.” – The World Book Encyclopedia.

Den 24. eller 25. december.

Der findes ingen vidnesbyrd om at Jesus blev født på det tidspunkt. Kirkeledere kan have valgt 25. december fordi den dato faldt sammen med de hedenske fester der blev holdt i tiden omkring vintersolhverv.

Gaver, måltider og fester.

The Encyclopedia Americana siger: “Saturnalierne, en romersk fest som blev fejret i midten af december, dannede forbillede for mange af julens lystige skikke. Fra denne højtid stammer for eksempel de overdådige måltider og skikkene at give gaver og at brænde lys.” Encyclopædia Britannica bemærker at “alt arbejde og forretningsvirksomhed blev indstillet” under saturnalierne.

Julelys.

Ifølge The Encyclopedia of Religion dekorerede europæerne deres hjem “med lys og stedsegrønt af enhver slags” for at fejre vintersolhverv og bekæmpe onde ånder.

Mistelten, kristtjørn:

“Druiderne troede at især misteltenen besad magiske kræfter. Den stedsegrønne kristtjørn blev tilbedt som et løfte om solens tilbagevenden.” – The Encyclopedia Americana.

Juletræ.

“Tilbedelse af træer, hvilket var almindeligt blandt de hedenske europæere, var en praksis der levede videre efter deres omvendelse til kristendommen.” Det ses for eksempel af den skik “at opstille et juletræ ved en indgang eller inde i et hus i de dage hvor man fejrede vintersolhverv”. – Encyclopædia Britannica.

Kilde: jw.org

Døde Jesus på en løgn?

Jesus

En af de mest kendte og bedst bevidnede personer der har levet.

Samtidig den mest betydningsfulde, for det er gennem hans selvopofrende handlinger at Jehovas løfter for menneskene er blevet stadfæstet – ja, løfterne er så godt som indfriet.

Sandhed

Hvad er sandhed?“ Dette spørgsmål blev stillet af Pilatus, da han inden domsafsigelsen udspurgte Jesus, og spørgsmålet stilles igen og igen af tænkende mennesker.

Den Danske Ordbog har følgende definering:

Sandhed er „det at indholdet i eet udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold“ – http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sandhed

Løgn er „ytring(er) der ikke er i overensstemmelse med sandheden, noget der ikke er sandt“ – http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=løgn

Disse to ting – sandhed og løgn – defineres som absolutte modsætninger; der er intet, der både kan være sandhed og løgn. Det er enten eller.

  • Enten er jorden rund, eller den er ikke!
  • Enten er det tyveri, eller det er ikke.
  • Enten er det vold, eller det er ikke.
  • Enten er huset bygget af en eller anden, eller det er ikke.
  • Enten er mennesket skabt, eller det er ikke.
  • Enten er uret lavet af en urmager, eller det er ikke.

Der er ikke nogen gradbøjning, at noget kan være lidt rigtigt og lidt forkert – et udsagn er forkert hvis dele af det er forkert – ligesom et glas rent drikkevand vand med lidt kloakvand ikke er lidt rent vand og lidt kloakvand. Nej ved tilsætning af kloakvand bliver det rene drikkevand til kloakvand – ubrugeligt – kun egnet til at kaste bort.

Sandhed eller løgn

Enten døde Jesus på et kors, eller eller det gjorde han ikke.

Korset er et ikke-kristent symbol.

„Men flere korstyper har eksisteret før kristendommen eller i andre kulturer. Det gælder fx det egypiske ankh-kors, en hieroglyf med betydningen “liv”, som overtages af den koptiske kirke“ – Symbol leksikon – kors

Korset blev indført efter det frafald fra den sande kristendom der begyndte allerede i det 1. århundrede e.v.t.

„Da kristendommen blev anerkendt statsreligion i romerriget i år 312 e.Kr., begyndte man at bruge korset som symbol. Især da Kejserens moder i 326 e.Kr. tager til Israel og (efter sigende) finder det originale kors.“ – Spørg om kirkehistorie – kors

Så hele verden er udsat for et religiøst bedrag – et bedrag der har fået dem til at ære et gammelt hedensk symbol – tilmed at bære det i kæde om halsen og udstille deres afgudsdyrkelse.

Korset

Følgende er en avis artikel om forskers arbejde. Jeg har ikke læst hans værk – hans resultat er ikke nogen overraskelse – det svarer til det jeg lærte for mange år siden.

http://politiken.dk/kultur/ECE1060539/forsker-blev-jesus-overhovedet-korsfaestet/

http://www.exegetics.org

En anmeldelse af bogen “Crucifixion in Antiquity”

„Jeg var meget imponeret over den omhyggelige behandling dette emne har fået. Endnu mere, var jeg imponeret over forfatterens ærlighed. Da han så, at beviserne ikke klart støttede hans traditionelle tro, accepterede han beviserne, justerede sine synspunkter, og delte beviserne med os. Dette er en god grund for os til at overveje alle de beviser for os selv. Jeg mener, at enhver oversætter af Bibelen bør være forpligtet til at læse denne bog.“ – Michael R. Davenport, anmeldt på Amazon.fr