Tidsregning – hvordan?

Tidsregning

At man i den buddhistiske kalender anvender et år 0 overgår min fatteevne (og her vil nogen nikke).

År 0 giver mening i en astronomisk kalender – med computer baserede udregninger – at år før udgangspunktet angives med negativ notation f.eks. -607.

Men for almindelige mennesker giver det mere mening, når opslagsværket wikipedia skriver:

Udtrykket år 0 bruges gerne om noget, som tager sin begyndelse, eller om noget, som begynder helt forfra efter en udslettelse. Som betegnelse for en række perioder, man løbende tæller, fungerer betegnelsen år 0 imidlertid ikke. Det år, som et menneske lever fra sin fødsel, kalder man netop for det første år. Tilsvarende kalder man det første år i kalenderen for år 1.

I dag bruges globalt betegnelserne ‘Før Kristus’ f.Kr. og ‘Efter Kristus’ e.Kr. for at angive en begivenheds placering på tidens strøm.

Disse betegnelser er i mine øjne misvisende – af i hvert fald to grunde:

  1. Jesus blev ikke født i slutningen af december (hvorfor er et afsnit for sig)
  2. Han blev ikke Kristus (græsk: den Salvede) før hans dåb i efteråret 29 e.v.t.

Betegnelserne ‘før vor tidsregning’ f.v.t. og ‘efter vor tidsregning’ e.v.t. giver meget mere mening, da det mere korrekt betegner det nulpunkt, hvorfra årene regnes.

Når tal ikke bare er tal

Når man beskæftiger sig med tidsregning, er det vigtigt at vide

  • hvordan tallene bruges
  • hvordan der er forskel på tal

Mængde tal

Mængdetal, er hele enheder – hverken mere eller mindre.

  • uge = 7 hele dage
  • år = 12 hele måneder
  • årti = 10 hele år
  • snes år = 20 hele år
  • århundrede = 100 hele år

Ordens tal

Ordenstal er hele enheder plus dele af enheder.

  • 1. uge = mindre end 7 hele dage
  • 1. år = mindre end 12 hele måneder
  • 2. år = 1 helt år plus nogle måneder
  • 19. århundrede = 18 hele århundreder plus nogle årtier

Konklusion

Når man bruger angivelser som det 1. århundrede taler man om årene fra 1 til 100 e.v.t.

Kejser Konstantin fastslog i det 4. århundrede ved dekreter – vedtaget på 2 kirkemøder i henholdsvis 325 og 381 e.v.t./e.Kr. – at den kristne gud skulle være en treenig gud.

Læseværdige artikler om tidsregning
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/baggrund-tidsregning-i-andre-kulturer
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-kristne-tidsregning-dominerer-verden

Binære forkortelser og størrelser

Enheder
Binær
bit b 1 b
byte B 8 b
Decimal
kilobit kb 1.000 b 10^3 b
kilobyte kB 1.000 B 10^3 B
megabit Mb 1.000 kb 10^6 b 1.000.000 b
megabyte MB 1.000 kB 10^6 B 1.000.000 B
gigabit Gb 1.000 Mb 10^9 b 1.000.000.000 b
gigabyte GB 1000 MB 10^9 B 1.000.000.000 B
Transmission
1 bps bps b/s
~ 0,001 kbps kb/s
~ 0,125 Bps B/s
~ 0,45 kBph kB/h
~ 0,0075 kBpmin kB/min
1 kbps 1.000 bps b/s
~ 1 kbps kb/s
~ 125 Bps B/s
~ 450 kBph kB/h
~ 7,50 kBpmin kB/min
1 Mbps 1.000.000 bps b/s
~ 1.000 kbps kb/s
~ 125.000 Bps B/s
~ 450.000 kBph kB/h
~ 7.500 kBpmin kB/min
Standard
Før 1999 Nuværende
bit b 1 bit = 1 bit bit 1 b
byte B 1 B = 8 bit byte 1 B = 8 b
Transmission
kilobit kbit/kb 1 kbit = 1024 b kilobit 1 kb = 1000 b
kilobyte kB 1 kB = 1024 B kilobyte 1 kB = 1000 B
megabit Mbit 1 Mbit = 1024 kb megabit 1 Mb = 1000 kb
megabyte MB 1 MB = 1024 kB megabyte 1 MB = 1000 kB
gigabit Gbit/Gb 1 Gbit = 1024 Mb gigabit 1 Gb = 1000 Mb
gigabyte GB 1 GB = 1024 MB gigabyte 1 GB = 1000 MB
Lager
kibibit Kibit kibibit 1 Kib = 1024 b
kibibyte KiB kibibyte 1 KiB = 1024 B
mebibit Mibit/Mib mebibit 1 Mib = 1024 Kib
mebibyte Mibit/MiB mebibyte 1 MiB = 1024 KiB
gibibit Gibit/Gib gibibit 1 Gib = 1024 Mib
gibibyte GiB gibibyte 1 GiB = 1024 MiB
Sammenligning
Decimal IEC
kilobyte 1000 kB kibibyte 1024 KiB
megabyte 1000^2 MB mebibyte 1024^2 MiB
gigabyte 1000^3 GB gibibyte 1024^3 GiB
terabyte 1000^4 TB tebibyte 1024^4 TiB
petabyte 1000^5 PB pebibyte 1024^5 PiB
exabyte 1000^6 EB exbibyte 1024^6 EiB
zettabyte 1000^7 ZB zebibyte 1024^7 ZiB
yottabyte 1000^8 YB yobibyte 1024^8 YiB

Hastighedsberegner
Standarder og bit/byte-omregner

Palemoon browser

Indtil for nylig havde jeg aldrig hørt om den.

Jeg har så checket den og det var en positiv oplevelse. Browseren er hurtig og fungerer godt. Ud over det kan man læse videre på Pale Moon web https://www.palemon.org

Privatliv & Sikkerhed

Browseren har et essentielt arsenal af udvidelser der tager hensyn til den privatlivs- og sikkerhedsorienterede bruger. https://addons.palemoon.org/extensions/privacy-and-security/

Linux Installation

En del pegen og klikken – se længere nede for terminal instruktion

Download Pale Moon Installer
Download Pale Moon Installer
Find Installer i Download mappen
Find Installer i Download mappen
Filen åbner i Arkivhåndtering
Filen åbner i Arkivhåndtering
Vælg alle filer med Ctrl-A
Vælg alle filer med Ctrl-A
Vælg destination - fx. Home og klik Udpak
Vælg destination – Home og Udpak
Kør installationsprogrammet
Kør installationsprogrammet

Terminal instruktion

Download

Check linux.palemoon.org/download/installer for korrekt adresse.

$ curl -O http://linux.palemoon.org/files/pminstaller/0.2.2/pminstaller-0.2.2.tar.bz2
Udpakning
$ tar -xf pminstaller-0.2.2.tar.bz2
Start
$ sh ./pminstaller.sh
Indtast adgangskode
Indtast adgangskode
Installer Pale Moon
Installer Pale Moon

Reklamefrit internet?

Browsere

Opera

Opera browser browseren med indbygget reklame blokering.

Arch Linux

$ sudo pacman -Syu opera

Ubuntu

Den letteste måde er at hente deb-pakken fra Opera web.

Opera browser i Ubuntu Forum (på engelsk).

Adblock Browser

Adblock browser er mobil-browser til android og ios med indbygget reklame blokering.

Adblock add-on

Adblock Plus add-on til Opera browser.
Adblock Plus add-on til Firefox browser.
Adblock Plus add-on til Chrome og Chromium browser.

Hvordan vælger man Linux?

Og hvorfor jeg har valgt den Linux jeg har

Jeg har prøvet et stort antal UNIX varianter og denne artikel er subjektivt formet af mine erfaringer og min dengang eksotiske hardware. Min begrundelse for at droppe nogle af dem kan endda være forældet. Jeg tester dog af og til distributioner i Virtual Box eller Vmware workstation, mest for at se om der er noget jeg går glip af.

  • FreeBSD

    velfungerende – droppet der kan være bøvl med nyere hardware

  • PC-BSD

    velfungerende – droppet der kan være bøvl med hardware understøttelse

  • SuSE LinuxOpen SuSE

    velfungerende – droppede den da Novell overtog den og siden hen overtog Oracle Novell

  • Mandrake/Mandriva

    nogenlunde – men den er uddød

  • Red HatFedora

    droppede den da den er noget bøvlet med nyere hardware

  • Debian

    velfungerende og stabil – droppet pga Debians hårde linje med fri og åben software og deraf bøvl med understøttelse af nyere hardware og bøvl med release opgraderinger

  • Ubuntu

    velfungerende og stabil – droppet pga bøvl med nyere hardware og med release opgraderinger

  • Slackware

    velfungerende og stabil – lidt for konservativ og bøvlet i installationen og desuden bøvl med nyere hardware

  • Gentoo

    droppet – bøvlet – man kommer til at bruge en masse tid på compile

  • Arch Linux

    velfungerende, stabil, hurtig, rolling-release.

DistroWatch top-10 over Linux distributioner.
DistroWatch populære distributioner.

Udfordringer

Større opdateringer – fx. Debian 7 til 8 eller Ubuntu 15.04 til 15.10 – er en kilden affære og det skyldes primært ønsket om et stabilt system.

Det gælder kort sagt at undgå sammenblanding systemfiler fra den ene version med den anden.

Det kan lade sig gøre at lave en større opdatering af et kørende system men denne process er som at køre på en smal et sporet snoet bjergvej uden autoværn. Det går så let galt.

Af den grund anbefaler Ubuntu at man laver en backup af home-mappen og re-installerer systemet. Ubuntu afledte distributioner som Zorin OS og Linux Lite siger det rent ud: “Vi understøtter ikke opdateringer; du må tage en backup og re-installere systemet”. Ubuntu udgiver derfor hvert andet år en LTS – Long Term Support som vedligeholdes i 5 år. Den seneste er Xenia Xerus 16.04. Så hvis man installerer 16.04 skal man først re-installere i 2021.

For at systemet understøtter fx. et nyt skærmkort eller et specielt PCIe kort kan det kræve at en nyere kerne installeres. Ubuntu baserer sig på at almindelige brugere kører på LTS versionen og om 5 år skal du alligevel have en ny computer.

Mit valg

Min foretrukne distribution til dato har været og er Arch Linux.

Arch Linux var hård at lære at installere men har været en meget tilfredsstillende process.

Hvad er Arch Linux
Arch Linux FAQ
Arch Linux sammenlignet med andre distributioner

Mine grunde

Jeg har fundet at når jeg koger det hele ned, så er det fordi

  • Det er en selvstændig distribution – den er ikke afhængig af fx. Debian eller Ubuntu
  • Det er en ‘rolling-release’ – er den altid med på de nyeste teknologier – uden at være ustabil.
  • Mit PCIe til SATA kort for mSATA diske virker.

Arch Linux

Efter at have lært min Linux indefra og ud har jeg været glad for genveje til et præ-konfigureret Arch Linux system. Både Manjaro og Antergos kan opsættes med Xfce eller KDE hvor Windows brugere vil hurtigt vil føle sig hjemme. Nedenstående er kun forslag og der findes andre muligheder.

Manjaro https://www.manjaro.org
Antergos https://antergos.com
Apricity https://apricityos.com

Ubuntu

Release liste http://releases.ubuntu.com
Iso filer http://cdimages.ubuntu.com

Ubuntu-baserede distributioner

Elementary OS https://elementary.io
Linux Lite OS https://linuxliteos.com
Zorin OS http://zorinos.com
Linux Mint OShttps://linuxmint.com

Konklusion

Ubuntu Linux og Arch Linux er subjektivt de bedste distributioner.

Udfordringer og behov kan generelt koges ned til følgende:

  • En bredt anerkendt distribution
    Det sikrer at den bliver vedligeholdt – også over tid.
  • Koeksistens
    Så vidt det er muligt undgå dette. Man spares for problemer som for en stor del skyldes Microsofts irriterende ‘vi-alene-vide’ der ikke tager hensyn til brugerens harddisk opsætning.
  • Et program kræver Windows
    Man har allerede licens til Windows så den konverteres til virtuel og bruges med Virtual Box eller Vmware. Begge muligheder er fri software.
  • Opdateringer
    Opdateringsfrekvens ‘rolling-release’ vs. ‘LTS’.
    Jeg foretrækker en distribution med løbende opdateringer også kaldet ‘rolling-release’. Derved undgår jeg at skulle geninstallere ved udgivelse af nye versioner.

Om man vælger den ene eller den anden afgøres kun ved en personlig afgørelse.

Min personlige favorit er Manjaro Linux. Manjaro’s release versioner er med Xfce eller KDE desktop så brugere der kommer fra Windows vil imiddelbart have let ved at finde sig til rette.

Der findes en community version med Gnome desktop som er den der kommer tættest på Unity som er Ubuntus standard http://manjaro.github.io/download-community/.

Alle synspunkter er udtryk for min personlige mening og erfaring og kan være anderledes end din.

Linux – Brugerflade aka Desktop

Linux kernen er grundlæggende den samme. Udviklet af Linux Thorvalds.

Hvad der bliver lagt ovenpå er et spørgsmål om valg og om hardware.

Ældre hardware kan ikke bruge 3D acceleration som nyere hardware. Der kan være cpu kraft og ram begrænsninger. Alle brugerflader kan i princippet bruges men nogle vil opleves som meget langsomme grænsende til det ubrugelige – alt afhængigt af cpu, ram og grafik.

LXDE http://lxde.org/
XFCE http://xfce.org/
KDE Plasma Netbook https://www.kde.org/workspaces/plasmanetbook/

Fork af GNOME 2
MATE http://mate-desktop.org/

Window manager
Openbox http://openbox.org/

KDE Plasma https://www.kde.org/
GNOME 3 https://www.gnome.org/

UNITY http://unity.ubuntu.com/
GNOME SHELL https://www.gnome.org/gnome-3/

Linux – Bluetooth virker ikke

Asus x75v

Installer rtbth-dkms (AUR)

$ sudo systemctl start bluetooth
$ sudo rmmod rtbth
$ sudo modprobe rtbth
$ sudo bluetoothctl

blacklist module

$ sudo echo 'blacklist rtbth' > /etc/modprobe.d/ralink-bt.conf

opret script indlæsning og start af rtbth modul

$ sudo touch /usr/local/sbin/rtbth
$ sudo vi /usr/local/sbin/rtbth
#!/bin/bash
sleep 5
/sbin/modprobe --ignore-install rtbth;
/usr/bin/mknod /dev/rtbth c 192 0;
/usr/bin/rtbt &

opret system service

$ sudo touch /etc/systemd/system/rtbth.service
$ sudo vi /etc/systemd/system/rtbth.service
[Unit]
Description=Fix rtbth bluetooth after gmd start
After=display-manager.service
[Service]
Type=oneshot
ExecStart=/usr/local/sbin/rtbth
TimeoutSec=0
RemainAfterExit=true

[Install]
WantedBy=multi-user.target

aktiver service

$ sudo systemctl enable rtbth

Linux – WiFi hardware virker ikke

Laptop hacks

Der kan være forskellige årsager til blokeringen af wifi og/eller bluetooth.
Det første der prøves er Fn+icon made by FreePik. Hvis dette ikke aktiverer WiFi bruges rfkill for at vise status – eksempel output

rfkill list
0: tpacpi_bluetooth_sw: Bluetooth
    Soft blocked: no
    Hard blocked: no
1: tpacpi_wwan_sw: Wireless WAN
    Soft blocked: yes
    Hard blocked: no
2: phy0: Wireless LAN
    Soft blocked: no
    Hard blocked: no
3: hci0: Bluetooth
    Soft blocked: no
    Hard blocked: no

Hvis wireless status er “Hard blocked: yes”

rfkill unblock all

Asus x75v hacks

Er modulet for funktionstaster (Fn+F2) asus_nb_wmi indlæst? Check:

lsmod | grep asus

Hvis det er – prøv med driver parameter:

sudo -i
echo "options asus_nb_wmi wapf=0" > /etc/modprobe.d/asus.conf
exit

Genstart og kontroller om Fn+F2 det fungerer.

Hvis ovenstående ikke havde nogen effekt gentag ovenstående på denne måde

echo "options asus_nb_wmi wapf=1" > /etc/modprobe.d/asus.conf

Prøv med denne hvis det stadig ikke virker

echo "options asus_nb_wmi wapf=4" > /etc/modprobe.d/asus.conf

Flash hukommelse

Opensource program

for test af flash hukommelse (USB, SD-kort oa)

Nogle billige hukommelseskort og usb-stik snyder på vægten og averterer med mere hukommelse end der faktuelt er. Problemet kan opstå når der kopieres flere data til kortet end der er hukommelses kredse.

Link til artikel på engelsk
http://oss.digirati.com.br/f3/

Artiklen indeholder også link til kildekoden som skal bygges (kompileres) for det aktuelle system.

Brother printere på linux

Brother generisk cups wrapper

Ubuntu
HL-2140
http://support.brother.com/g/b/downloadend.aspx?c=dk&lang=da&prod=hl2140_all&os=128&dlid=dlf005859_000&flang=4&type3=561
HL-2240
http://support.brother.com/g/b/downloadhowto.aspx?c=dk&lang=da&prod=hl2240d_all&os=128&dlid=dlf101125_000&flang=4&type3=10033

Arch Linux
https://aur.archlinux.org/packages/brother-brgenml1

Brother på openprinting.org

http://openprinting.org/printers/manufacturer/Brother

HL-2040

http://openprinting.org/printer/Brother/Brother-HL-2040

HL-2140

http://openprinting.org/printer/Brother/Brother-HL-2140

HL-2240

http://openprinting.org/printer/Brother/Brother-HL-2240

HL-2240D

http://openprinting.org/printer/Brother/Brother-HL-2240D

Diverse support sider

HL-2140 Ubuntu

http://ubuntuforums.org/showthread.php?t=2231405

HL-2240

https://njh.eu/printer

HL-2240 Ubuntu

http://www.howtogeek.com/forum/topic/installation-of-brother-hl-2240-printer-in-ubuntu-1204

HL-2240 toner continue mode

http://support.brother.com/g/b/faqend.aspx?c=us_ot&lang=en&prod=hl2240_us_eu&faqid=faq00002828_001