Du kan klare stormen

Kan du sove når det blæser

For år tilbage boede en landmand i område ud til Atlanterhavskysten. Han måtte ofte søge nye medhjælpere for det kunne være et barsk område. De fleste mennesker på den tid var ikke glade for at bo og arbejde ved Atlanterhavskysten. De var bange for de frygtelige storme, der under deres hærgen forårsagede store ødelæggelser på både afgrøder og bygninger.

Når landmanden havde ansættelses samtaler, var det ikke usædvanligt at ansøgerne fortrød og afslog ansættelse. Den seneste samtale landmanden havde, var med en lille, mager mand omkring de 60 år. “Kan du klare jobbet på en gård?” spurgte landmanden, “Tja, jeg kan sove når vinden blæser” svarede den lille mand. Det var et kryptisk svar og landmanden undrede sig, men han havde virkelig brug for hjælpen, så han antog ham.

Den lille mand var en dygtig medhjælper, der arbejdede flittigt fra solopgang til solnedgang, og landmanden havde al mulig grund til at være tilfreds med medhjælperens arbejde.

Så kom en nat hvor stormen kom hylende ind fra havet. Landmanden sprang ud af sengen, greb en lygte og spurtede over til medhjælperens bolig. Han ruskede den lille mand og skreg, “Kom ud af sengen! Der en storm på vej! Det hele blæser væk!” Den lille mand vendte sig i sengen og sagde roligt “Nej. Jeg sagde, jeg kunne sove når vinden blæser.”

Landmanden blev rasende og overvejede at fyre ham på stedet men i stedet hastede han ud for at forberede gården til stormen. Til hans overraskelse var alle høstakke dækket med presenninger, køerne var i laden, høns og kyllinger i hønsehuset, alle døre var spærret og vinduer sikret. Alt var bundet fast, så intet kunne flyve væk.

Du kan klare stormen

I disse kritiske tider udsættes mange for uvejrslignende trængsler. Men den kærlighed som kristne nærer til Gud, samt deres loyalitet over for hans principper, hjælper dem til at holde ud. Hvordan det? Svaret kan findes i en af Jesus’ lignelser. Han sammenlignede sine lydige disciple med „en klog mand som byggede sit hus på klippen“. Jesus sagde: „Regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og kastede sig mod det hus, men det styrtede ikke sammen, for det var grundfæstet på klippen.“ — Mattæus 7:24, 25.

Læg mærke til at selvom manden i lignelsen er klog, kommer han alligevel ud for modgang — skildret ved regnstrømme, floder og ødelæggende vinde. Jesus antydede altså ikke at hans disciple ville undgå alle vanskeligheder og leve et liv i fred og idyl. (Salme 34:19; Jakob 4:13-15) Men han sagde at hans trofaste tjenere kan forberede sig på at klare stormfulde trængsler og kriser.

Jesus indledte sin lignelse med ordene: „Enhver som hører disse mine ord og handler efter dem, [kan] sammenlignes med en klog mand som byggede sit hus på klippen.“ Jesus talte selvfølgelig ikke om at bygge bogstavelige huse, men om at opbygge sit liv og sin tilværelse. De der adlyder Jesus’ ord, er forstandige og viser god dømmekraft. De bygger deres motiver og handlinger på fast klippegrund, nemlig Jesus’ lære, ved at praktisere det de har lært. Denne billedlige klippegrund finder man interessant nok ikke på overfladen. Manden i lignelsen måtte grave „dybt ned“ for at finde den. (Lukas 6:48) På samme måde bliver Jesus’ disciple ved med at arbejde ihærdigt på at opdyrke egenskaber som drager dem nærmere til Gud. — Mattæus 5:5-7; 6:33.

Hvad sker der når Kristus’ disciples grundvold bliver prøvet under uvejrslignende trængsler? Deres kristne egenskaber og deres villighed til at adlyde Kristus’ lære viser sig at være en kilde til styrke i sådanne modgangstider og, i sidste instans, gennem det forestående uvejr ved Harmagedon. (Mattæus 5:10-12; Åbenbaringen 16:15, 16) Ja, mange har klaret uvejrsstorme i form af prøvelser ved at følge Kristus’ lære. Det samme kan du. — 1 Peter 2:21-23.

Kilder:
* Anekdote
* Artikel

Så sandt

“An obstacle is what you see when you are no longer focused on the goal.”

Oversat

“En forhindring er det du ser når du ikke længere er fokuseret på målet.”


“For years there has been a theory that millions of monkeys typing at random on millions of typewriters would reproduce the entire works of Shakespeare. The Internet has proven this theory to be untrue.” – ukendt

Oversat:

“Der har i mange år eksisteret den teori at millioner af aber der trykker på tilfældige taster på millioner skrivemaskiner kan reproducere Shakespeares samlede værker. Internettet har vist at den teori er forkert.” – ukendt

Hvad siger Bibelen om jul?

Hvad står der i Bibelen?

  • Bibelen nævner intet om jul
  • Bibelen nævner ikke datoen for Jesus’ fødsel
  • Den indeholder ikke noget påbud om at fejre hans fødselsdag

McClintock og Strongs Cyclopedia oplyser: “Julen højtideligholdes ikke efter et guddommeligt påbud, og den har heller ikke sin oprindelse i NT [Det Nye Testamente].”

En undersøgelse af julens historie vil afsløre at den stammer fra hedenske religiøse ritualer. Bibelen viser at vi fornærmer Gud, og krænker ham, hvis vi forsøger at tilbede ham på en måde han ikke godkender. – 2 Mosebog 32:5-7.

Juleskikkenes historie

Fejringen af Jesus’ fødselsdag.

“De første kristne fejrede ikke [Jesus’] fødsel, eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik.” – The World Book Encyclopedia.

Den 24. eller 25. december.

Der findes ingen vidnesbyrd om at Jesus blev født på det tidspunkt. Kirkeledere kan have valgt 25. december fordi den dato faldt sammen med de hedenske fester der blev holdt i tiden omkring vintersolhverv.

Gaver, måltider og fester.

The Encyclopedia Americana siger: “Saturnalierne, en romersk fest som blev fejret i midten af december, dannede forbillede for mange af julens lystige skikke. Fra denne højtid stammer for eksempel de overdådige måltider og skikkene at give gaver og at brænde lys.” Encyclopædia Britannica bemærker at “alt arbejde og forretningsvirksomhed blev indstillet” under saturnalierne.

Julelys.

Ifølge The Encyclopedia of Religion dekorerede europæerne deres hjem “med lys og stedsegrønt af enhver slags” for at fejre vintersolhverv og bekæmpe onde ånder.

Mistelten, kristtjørn:

“Druiderne troede at især misteltenen besad magiske kræfter. Den stedsegrønne kristtjørn blev tilbedt som et løfte om solens tilbagevenden.” – The Encyclopedia Americana.

Juletræ.

“Tilbedelse af træer, hvilket var almindeligt blandt de hedenske europæere, var en praksis der levede videre efter deres omvendelse til kristendommen.” Det ses for eksempel af den skik “at opstille et juletræ ved en indgang eller inde i et hus i de dage hvor man fejrede vintersolhverv”. – Encyclopædia Britannica.

Kilde: jw.org

Er der selvmodsigelser i Bibelen?

Findes der selvmodsigelser i Bibelen?

Nej, hele Bibelen er harmonisk. Selvom det nogle gange kan se sådan ud, kan udfordringen løses hvis man bruger et eller flere af følgende tekst værktøjer:

  1. Se på sammenhængen. Enhver forfatter kan se ud til at modsige sig selv hvis hans ord tages ud af sammenhængen.
  2. Tænk på hvad skribentens synsvinkel var. Øjenvidner kan godt beskrive en begivenhed nøjagtigt uden at de bruger de samme ord eller nævner de samme detaljer.
  3. Tag historiske fakta og skikke i betragtning.
  4. Skeln mellem den symbolske og den bogstavelige brug af et ord.
  5. Vær opmærksom på at en handling kan tilskrives en der ikke personligt har udført den.
  6. Brug en nøjagtig bibeloversættelse.
  7. Forsøg ikke at få det Bibelen siger, til at stemme med religiøse idéer eller dogmer.

Her er nogle eksempler der viser hvordan disse værktøjer kan hjælpe med at afklare tilsyneladende selvmodsigelser i Bibelen.

1: Sammenhængen

Hvis Gud hvilede på den syvende dag, hvordan er han så blevet ved med at arbejde? Sammenhængen i skabelsesberetningen i Første Mosebog viser at det at Gud “på den syvende dag [gav sig] til at hvile fra hele sit værk som han havde frembragt”, specifikt henviser til skabelsen af jorden og det der har med den at gøre. (1 Mosebog 2:2-4) Jesus modsagde ikke dette da han sagde at Gud “er blevet ved med at arbejde til nu”, for han talte om andre af Guds gerninger. (Johannes 5:17) Med til Guds gerninger hører at han har inspireret Bibelen og ledet menneskeheden og taget sig af den. – Salme 20:6; 105:5; 2 Peter 1:21.

2 og 3: Synsvinklen og de historiske fakta

Hvor helbredte Jesus den blinde mand? Lukasevangeliet siger at Jesus helbredte en blind mand da han “nærmede sig Jeriko”, mens parallelberetningen i Mattæusevangeliet nævner to blinde mænd og siger at episoden fandt sted da Jesus “gik ud af Jeriko”. (Lukas 18:35-43; Mattæus 20:29-34) Disse to beretninger, som er skrevet ud fra forskellige synsvinkler, supplerer faktisk hinanden. Med hensyn til antallet af mænd er Mattæus mere specifik og nævner at der var to, mens Lukas fokuserer på den mand Jesus henvendte sig til. Hvad stedet angår, har arkæologer fundet ud af at Jeriko på Jesus’ tid var en dobbeltby, og at den gamle jødiske by lå omkring halvanden kilometer fra den nyere romerske by. Jesus har måske befundet sig mellem de to byer da han udførte dette mirakel.

4: Symbolske og bogstavelige udtryk

Vil jorden gå under? I Prædikeren 1:4 siger Bibelen at “jorden består evindelig”, hvilket kunne opfattes som en modsigelse af dens udsagn om at “elementerne skal komme i brand og opløses”, og at “jorden … skal brændes op”. (2 Peter 3:10, da. aut. 1948) Men i Bibelen bruges udtrykket “jorden” både bogstaveligt, om vores planet, og symbolsk, om menneskene der bor på den. (1 Mosebog 1:1; 11:1) Den tilintetgørelse af “jorden” der beskrives i Andet Petersbrev 3:10, hentyder ikke til at vores planet skal brændes op, men til ‘de ugudelige menneskers undergang’. – 2 Peter 3:7.

5: Hvem en handling tilskrives

Mattæus 8:5, 6 siger at centurionen (officeren) selv opsøgte Jesus, mens Lukas 7:3 siger at han sendte nogle af jødernes ældste. Denne tilsyneladende selvmodsigelse i Bibelen kan forklares med at officeren tog initiativet til at fremsætte anmodningen men sendte de ældste som sine repræsentanter.

6: Nøjagtig oversættelse

Synder vi alle? Bibelen lærer at alle mennesker arver synden fra det første menneske, Adam. (Romerne 5:12) Nogle oversættelser synes at modsige dette ved at sige om gode mennesker at de “synder ikke”. (1 Johannes 3:6, da. aut.) Men på grundsproget, græsk, står det udsagnsord der i Første Johannesbrev 3:6 er oversat med “synder”, i nutid, hvilket normalt angiver en fortsat handling. Der er forskel på arvesynden, som vi ikke kan slippe for, og på at man med vilje bliver ved med at overtræde Guds love. Ved korrekt at gengive udsagnsordet med udtryk som “øver ikke synd” eller “praktiserer ikke synd” undgår nogle oversættelser denne tilsyneladende selvmodsigelse. – Ny Verden-Oversættelsen; Phillips.

7: Bibelen, ikke dogmer

Er Jesus ligestillet med Gud eller underordnet Gud? Jesus sagde engang: “Jeg og Faderen er ét,” hvilket synes at modsige hans udtalelse: “Faderen er større end jeg.” (Johannes 10:30; 14:28) For at forstå disse vers korrekt må vi undersøge hvad Bibelen virkelig siger om Jehova og Jesus, i stedet for at prøve at få versene til at passe med treenighedsdogmet, der ikke er baseret på Bibelen. Bibelen viser at Jehova ikke kun er Jesus’ Far men også Jesus’ Gud, den som selv Jesus tilbeder. (Mattæus 4:10; Markus 15:34; Johannes 17:3; 20:17; 2 Korinther 1:3) Jesus er ikke ligestillet med Gud.

Den sammenhæng Jesus’ udtalelse “jeg og Faderen er ét” forekommer i, viser at det han mente, var at han og hans Far, Jehova Gud, var forenet om samme hensigt. Jesus sagde senere: “Faderen er i samhørighed med mig og jeg er i samhørighed med Faderen.” (Johannes 10:38) Jesus var på samme måde forenet med sine disciple, for han sagde i bøn til Gud: “Jeg har givet dem den herlighed som du har givet mig, for at de må være ét ligesom vi er ét. Jeg i samhørighed med dem og du i samhørighed med mig.” – Johannes 17:22, 23.

Kilde: jw.org

Hvad er tro og hvordan får man tro?

Hvad er tro

Den Danske Ordbog definerer tro på følgende måde:

  1. uforbeholden religiøs overbevisning
    1.a fast overbevisning om et overnaturligt fænomens eksistens
  2. tillid til en persons evner, et projekts gennemførlighed el.lign.
  3. subjektiv mening eller formodning om hvordan noget forholder sig
    3.a tryg, men fejlagtig overbevisning eller antagelse
  4. personlig overbevisning; sikker forventning

Det er den sidste, en personlig overbevisning; sikker forventning der er genstand for mine tanker denne gang.

  • Hvad er det man er overbevist om?
  • Hvordan får man en personlig overbevisning?
  • Hvad er det man er forventer?
  • Hvorfor er det en sikker forventning; sikker på at denne forventning vil blive indfriet?

Døde Jesus på en løgn?

Jesus

En af de mest kendte og bedst bevidnede personer der har levet.

Samtidig den mest betydningsfulde, for det er gennem hans selvopofrende handlinger at Jehovas løfter for menneskene er blevet stadfæstet – ja, løfterne er så godt som indfriet.

Sandhed

Hvad er sandhed?“ Dette spørgsmål blev stillet af Pilatus, da han inden domsafsigelsen udspurgte Jesus, og spørgsmålet stilles igen og igen af tænkende mennesker.

Den Danske Ordbog har følgende definering:

Sandhed er „det at indholdet i eet udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold“ – http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sandhed

Løgn er „ytring(er) der ikke er i overensstemmelse med sandheden, noget der ikke er sandt“ – http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=løgn

Disse to ting – sandhed og løgn – defineres som absolutte modsætninger; der er intet, der både kan være sandhed og løgn. Det er enten eller.

  • Enten er jorden rund, eller den er ikke!
  • Enten er det tyveri, eller det er ikke.
  • Enten er det vold, eller det er ikke.
  • Enten er huset bygget af en eller anden, eller det er ikke.
  • Enten er mennesket skabt, eller det er ikke.
  • Enten er uret lavet af en urmager, eller det er ikke.

Der er ikke nogen gradbøjning, at noget kan være lidt rigtigt og lidt forkert – et udsagn er forkert hvis dele af det er forkert – ligesom et glas rent drikkevand vand med lidt kloakvand ikke er lidt rent vand og lidt kloakvand. Nej ved tilsætning af kloakvand bliver det rene drikkevand til kloakvand – ubrugeligt – kun egnet til at kaste bort.

Sandhed eller løgn

Enten døde Jesus på et kors, eller eller det gjorde han ikke.

Korset er et ikke-kristent symbol.

„Men flere korstyper har eksisteret før kristendommen eller i andre kulturer. Det gælder fx det egypiske ankh-kors, en hieroglyf med betydningen “liv”, som overtages af den koptiske kirke“ – Symbol leksikon – kors

Korset blev indført efter det frafald fra den sande kristendom der begyndte allerede i det 1. århundrede e.v.t.

„Da kristendommen blev anerkendt statsreligion i romerriget i år 312 e.Kr., begyndte man at bruge korset som symbol. Især da Kejserens moder i 326 e.Kr. tager til Israel og (efter sigende) finder det originale kors.“ – Spørg om kirkehistorie – kors

Så hele verden er udsat for et religiøst bedrag – et bedrag der har fået dem til at ære et gammelt hedensk symbol – tilmed at bære det i kæde om halsen og udstille deres afgudsdyrkelse.

Korset

Følgende er en avis artikel om forskers arbejde. Jeg har ikke læst hans værk – hans resultat er ikke nogen overraskelse – det svarer til det jeg lærte for mange år siden.

http://politiken.dk/kultur/ECE1060539/forsker-blev-jesus-overhovedet-korsfaestet/

http://www.exegetics.org

En anmeldelse af bogen “Crucifixion in Antiquity”

„Jeg var meget imponeret over den omhyggelige behandling dette emne har fået. Endnu mere, var jeg imponeret over forfatterens ærlighed. Da han så, at beviserne ikke klart støttede hans traditionelle tro, accepterede han beviserne, justerede sine synspunkter, og delte beviserne med os. Dette er en god grund for os til at overveje alle de beviser for os selv. Jeg mener, at enhver oversætter af Bibelen bør være forpligtet til at læse denne bog.“ – Michael R. Davenport, anmeldt på Amazon.fr

Om at styrke troen

Er dette udsagn gyldigt?

“Jeg tror på evolutionen fordi den er baseret på videnskab, men forestillingen om en Gud er kun baseret på tro.” – w16.11

Uanset hvilken opfattelse man har, er det et spørgsmål om tro.

Læresætninger som evolutionsteorien gør i virkeligheden naturen til en slags gud og tilskriver den nogle kræfter som kun Jehova har. De der siger at Gud ikke eksisterer, mener at vores fremtid udelukkende afhænger af os selv. Men når vi ser på hvad mennesker indtil nu har udrettet, er der ikke nogen udsigt til at de kan skabe en bedre fremtid. – w16.11

“Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.” – Hebr. 3:4

En professor i kemi ved navn David Deamer har sagt at det (celle udvikling) blandt andet ville kræve at der var (1) en beskyttende membran, (2) en evne til at optage og udnytte energi, (3) information lagret i generne og (4) en evne til at kopiere denne information. Han tilføjer: “Man bliver slået af kompleksiteten hos selv den mest simple livsform.” – w16.11

Hvem er de andre?

Luk munden, åbn hjertet og tag et kig på de mennesker, du omgiver dig med. Din kollega, din partner, din chef, din svigermor, naboen eller den sure dame i Netto-køen. De har alle en historie, der byder dem lige så meget smerte, glæde og bekymring, som du har, og det gør dem til de mennesker, de er.

Klumme skriver på DR.dk Susanne Vigsø Grøn

Tidsregning – hvordan?

Tidsregning

At man i den buddhistiske kalender anvender et år 0 overgår min fatteevne (og her vil nogen nikke).

År 0 giver mening i en astronomisk kalender – med computer baserede udregninger – at år før udgangspunktet angives med negativ notation f.eks. -607.

Men for almindelige mennesker giver det mere mening, når opslagsværket wikipedia skriver:

Udtrykket år 0 bruges gerne om noget, som tager sin begyndelse, eller om noget, som begynder helt forfra efter en udslettelse. Som betegnelse for en række perioder, man løbende tæller, fungerer betegnelsen år 0 imidlertid ikke. Det år, som et menneske lever fra sin fødsel, kalder man netop for det første år. Tilsvarende kalder man det første år i kalenderen for år 1.

I dag bruges globalt betegnelserne ‘Før Kristus’ f.Kr. og ‘Efter Kristus’ e.Kr. for at angive en begivenheds placering på tidens strøm.

Disse betegnelser er i mine øjne misvisende – af i hvert fald to grunde:

  1. Jesus blev ikke født i slutningen af december (hvorfor er et afsnit for sig)
  2. Han blev ikke Kristus (græsk: den Salvede) før hans dåb i efteråret 29 e.v.t.

Betegnelserne ‘før vor tidsregning’ f.v.t. og ‘efter vor tidsregning’ e.v.t. giver meget mere mening, da det mere korrekt betegner det nulpunkt, hvorfra årene regnes.

Når tal ikke bare er tal

Når man beskæftiger sig med tidsregning, er det vigtigt at vide

  • hvordan tallene bruges
  • hvordan der er forskel på tal

Mængde tal

Mængdetal, er hele enheder – hverken mere eller mindre.

  • uge = 7 hele dage
  • år = 12 hele måneder
  • årti = 10 hele år
  • snes år = 20 hele år
  • århundrede = 100 hele år

Ordens tal

Ordenstal er hele enheder plus dele af enheder.

  • 1. uge = mindre end 7 hele dage
  • 1. år = mindre end 12 hele måneder
  • 2. år = 1 helt år plus nogle måneder
  • 19. århundrede = 18 hele århundreder plus nogle årtier

Konklusion

Når man bruger angivelser som det 1. århundrede taler man om årene fra 1 til 100 e.v.t.

Kejser Konstantin fastslog i det 4. århundrede ved dekreter – vedtaget på 2 kirkemøder i henholdsvis 325 og 381 e.v.t./e.Kr. – at den kristne gud skulle være en treenig gud.

Læseværdige artikler om tidsregning
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/baggrund-tidsregning-i-andre-kulturer
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-kristne-tidsregning-dominerer-verden