365 dage om året


Gang dette med 2,5 – det er ca antallet af spinkle nordkoreanske fiske både der driver i land på Japans kyst.

CNN har rapporteret om dette og i rapporten lyder det at fiskerne ombord som regel er døde. Og man ved ikke hvor mange der slet ikke driver i land men forsvinder på havet.

Dette er endnu en af de grimme bagsider af menneskers trang til at herske over andre.

KAN VI LØSE PROBLEMERNE I VERDEN?

“Mennesker kan selv løse deres problemer.” Det er en opfattelse der i manges ører lyder tiltalende. Hvorfor? Hvis denne påstand var rigtig, ville det betyde at mennesker kunne klare sig uden Guds vejledning, og at de kunne gøre hvad de ville. Og tanken om at mennesker selv kan løse deres problemer, kan lyde overbevisende, for ifølge nogle undersøgelser er krig, kriminalitet, sygdom og fattigdom på tilbagetog. En rapport siger: “Grunden til at menneskeheden klarer sig bedre, er at mennesker har besluttet at gøre verden til et bedre sted.” Er en kommentar som den en indikation af at mennesker endelig er ved at få bugt med problemerne i verden? For at finde svaret vil vi se nærmere på nogle af de problemer.

Krig: Det anslås at der døde mere end 60 millioner mennesker i de to verdenskrige. Siden Anden Verdenskrig er mennesker bestemt ikke blevet bedre til at undgå væbnede konflikter. I 2015 var det samlede antal af mennesker der var fordrevet fra deres hjem som følge af krig eller forfølgelse, steget til over 65 millioner. Det anslås at 12,4 millioner blev fordrevet i det år alene.

Kriminalitet: Visse former for kriminalitet er ganske vist faldende nogle steder, men andre typer, såsom cyberkriminalitet, vold i hjemmet og terrorisme, stiger med alarmerende hast. Dertil kommer at korruption er blevet værre på globalt plan. Mennesker er altså ikke i stand til at fjerne kriminalitet.

Sygdom: Nogle sygdomme har man fået kontrol over. Men en rapport der blev udgivet i 2013, angiver at der hvert år dør hele ni millioner mennesker af hjertesygdomme, slagtilfælde, kræft, luftvejssygdomme og diabetes inden de er blevet 60 år.

Fattigdom: Ifølge Verdensbanken er antallet af mennesker der lever i ekstrem fattigdom, alene i Afrika steget fra 280 millioner i 1990 til 330 millioner i 2012.

De nuværende økonomiske og politiske systemer er præget af selviskhed. Det er klart at egoistiske mennesker ikke kan afskaffe krig, kriminalitet, sygdom og fattigdom – det kan kun Guds rige. Tænk over hvad Jehova ifølge Bibelen vil gøre for mennesker.

Krig: Guds rige vil ikke alene fjerne krig, men også de dybereliggende årsager til krig, blandt andet egoisme, korruption, patriotisme, falsk religion og endda Satan Djævelen. – Sl. 46:8, 9

Kriminalitet: Guds rige lærer allerede millioner af mennesker at vise hinanden kærlighed og tillid – noget som ingen anden regering har været i stand til. – Es. 11:9.

Sygdom: Jehova vil give sit folk et perfekt helbred. – Es. 35:5, 6.

Fattigdom: Jehova vil fjerne al fattigdom og sørge for at hans folk kommer til at trives i åndelig og fysisk forstand, hvilket er af meget større værdi end materiel velstand. – Sl. 72:12, 13.

Kilde: Vagttårnet, november 2017